Hvad sker der med affaldet?
Indsamling af tekstilaffald skal bidrage til, at flere genanvendelige fibertyper finsorteres og oparbejdes til nye genanvendte råvarer, i stedet for at ende til forbrænding.
Der tages desuden højde for, at der også kan håndteres eventuelle genbrugsegnede tekstiler eller tøj i tekstilaffaldet.
Hvad er forskellen på Genbrug og Genanvendelse?
Norfors er i færd med at indgå kontrakt med en aftager, og forventer at kunne påbegynde samarbejdet medio august 2023.
Indtil videre afleveres tekstilaffald til AffaldPlus, som laver en forsortering, hvor genbrugeligt tøj og tekstil bliver frasorteret. Herefter eksportere AffaldPlus tekstilaffaldet primært til Polen og Belgien med genbrug for øje. Mange af de tekstiler, som ikke er egnet til direkte genbrug herhjemme, kan muligvis genbruges i udlandet. AffaldPlus samarbejder bl.a. med New Retex (DK), Sysav (S) og Soex (D), som oparbejder fibrene, så de kan spindes til nye tråde og senere dermed nyt tøj.
Senest opdateret 28/6-2023.
Hvor kan du aflevere affaldet?
Husk, du kan stadig donere dit brugbare tøj til genbrug på genbrugspladsen i fraktion 58 Tøj til genbrug eller i beholdere placeret rundt omkring i kommunerne.