Der kan opstå mange spørgsmål, når man skal på tur til Norfors besøgscenter. Her kan du finde svar på ofte stillede spørgsmål.
Kan man spise madpakker på besøgscenteret?
+
–
Vi har desværre ikke mulighed for at stille et lokale eller område til spisning til rådighed. Vi anbefaler derfor, at eleverne har spist lige inden, og at de måske har lidt frugt med i tasken til hjemturen.
Vi byder dog på en mindre forfriskning under besøget.
Hvor kan man parkere?
Hvad enten I kommer på cykel, i bil eller bus, så har vi parkeringsmuligheder på stedet. Cykler parkeres lige foran besøgscentret på det markerede område. Kommer du i bil eller bus, så kør ind ad porten Kærvej 9-11 og benyt parkeringsmulighederne til højre for porten. Der kan desuden parkeres på Kærvej.
Må man tage billeder, når man besøger Norfors besøgscenter?
Elever og undervisere må gerne fotografere og filme på Norfors’ område. Optagelser og fotos må gerne deles på privatpersoners sociale profiler, men ikke i forbindelse med virksomheder og interesseorganisationer uden forudgående aftale.
Her på Norfors dokumenterer vi vores arbejdsprocesser og håndtering af opgaver og ressourcer. Det gør vi ind i mellem også i formidlingssammenhæng ved at filme og fotografere skoleklasser på besøg eller situationer, hvor elever indgår. Vi spørger altid om lov på forhånd, hvis vi planlægger film og fotografering. Vi bruger heller ikke vores materiale uden et samtykke fra samtlige elever og undervisere.
Er det gratis at besøge Norfors besøgscenter?
Er man borger, skolelærer eller -elev i Rudersdal, Allerød, Hørsholm eller Fredensborg kommuner, så er et besøg på Norfors gratis.
Vi modtager gerne besøg fra andre interesserede fra andre kommuner, dog ikke skoleklasser, men beder jer kontakte os telefonisk inden booking.