OBS!

Ændringer til denne side skal foregå på denne side.

Ofte stillede spørgsmål

Ofte stillede spørgsmål

Hvis du har udfordringer med din fjernvarme, så gennemse gerne vores oftest stillede spørgsmål. Hvis du ikke finder svar på dit spørgsmål, så kontakt venligst Norfors’ administration her.

Afkølingen er ikke god nok

+

Der kan være flere forklaringer:

Radiatorerne er indstillet forskelligt.
Brug alle radiatorer i samme rum og indstil dem ens. Sørg for, de højst er håndvarme i bunden.

En eller flere radiatorventiler sidder fast.
Prøv at motionere ventilerne ved at åbne og lukke dem. Tilkald din vvs-installatør, hvis det ikke virker.

Radiatorerne er for små.
Hvis dine radiatorer er for små, vil ventilen blive ved at lukke varmt vand ind, selvom radiatoren allerede er helt varm. Dermed lukker du varmt vand ud i bunden. Spørg din vvs-installatør om råd.

Mit forbrug er ændret mærkbart

+

Der kan være flere forklaringer:

En eller flere termostatventiler sidder fast
Motionér ventilerne ved at åbne og lukke dem nogle gange. Virker det ikke – kontakt din vvs-installatør.

Anlægget er utæt
Utætheder kan vise sig både som et større og et mindre forbrug. Tjek de synlige rør for utætheder. Kontakt evt. din vvs-installatør.

Det drypper fra radiator eller rør

+

Anlægget er utæt. Tilkald din vvs-installatør.
Hvis vandet løber, så skal du lukke for hovedhanen med det samme.

Mit varmeforbrug er for højt

+

Der kan være flere forklaringer:

Stor temperaturforskel mellem dine rum.
Husk at holde dørene lukket mellem rum, der har forskellige temperaturer, fx soveværelse og stue.

Radiatorerne kører, mens der bliver luftet ud.
Tjek, at husets beboere husker at lukke for radiatorventilen, når de lufter ud. Luft kun ud i 5 minutter ad gangen.

Temperaturen er måske for høj.
21° C er en rar stuetemperatur for de fleste. Hver ekstra grad koster 5 procent ekstra varmeforbrug.

Jeg har ingen eller for lidt varme

+

Der kan være flere forklaringer:

Luft i anlægget
Hvis det risler i radiatoren, og den ikke bliver ordentligt varm: Luk luften ud af radiatoren ved at løsne luftskruen i toppen. Hold en klud under, så det ikke drypper.

Termostatventilen sidder fast
Motionér ventilen ved at åbne og lukke den nogle gange.

Cirkulationspumpen er standset
Tjek, at pumpen er tændt. Måske skal sikringen skiftes.

Fjernvarmen er afbrudt
Tjek driftsstatus her.

En eller flere radiatorer er dækket til
Sørg for, at luften altid kan cirkulere frit om radiatorerne.

Jeg har ikke varmt vand

+

Der kan være flere forklaringer:

Vandforsyningen er afbrudt
Tjek din vandforsynings hjemmeside.

Temperaturen er ikke indstillet korrekt på vandvarmeren
Skru lidt op og ned for ventilen, og indstil den til en lidt højere værdi.

Vandvarmeren er kalket til
Tilkald din vvs-installatør