I næste uge runder Norfors 10.000 tilmeldinger

22. aug 2024

Hos Norfors er vi glade for, at vi i næste uge runder en milepæl med 10.000 tilmeldte brugere til vores udvidede åbningstider på genbrugspladserne.

De udvidede åbningstider, som blev indført tidligere i år, har gjort det lettere for vores brugere at besøge genbrugspladserne uden for de traditionelle åbningstider. Det har især været en hjælp for dem, der ikke altid har mulighed for at komme midt på dagen.

Vi har fået positive tilbagemeldinger fra vores brugere, der værdsætter den ekstra fleksibilitet. Flere har fremhævet, hvordan de udvidede åbningstider har gjort det nemmere at aflevere affald, hvilket er et vigtigt skridt i retning af vores fælles mål om at øge genanvendelsen og reducere mængden af affald.

Vi vil gerne takke alle vores brugere, der har været med til at gøre initiativet til en succes. Også tak for tålmodigheden de dage, hvor der har været tekniske udfordringer med indkøringen.

Hvis du endnu ikke har tilmeldt dig de udvidede åbningstider, er det muligt at gøre det på denne side, hvor du også kan læse mere om ordningen.

Sammen kan vi fortsætte med at gøre en forskel for miljøet.