Spring til hovedindhold
17.09.2025: Driftsforstyrrelse i Asminderødhave, Fredensborg
Grundet nødvendigt ledningsarbejde vil der være lukket for fjernvarmen onsdag d. 17. september fra kl. 08:00 til kl. 15:00 på følgende adresser i Fredensborg: Asminderødhave 1-24, ulige 26-34, 43 og ulige 62-70. Vi beklager den gene det medfører. Med venlig hilsen Norfors Fjernvarme
Genbrugsplads Blokken holder lukket for affaldsaflevering

Genbrugsplads Blokken holder lukket for affaldsaflevering fra fredag d. 12. september kl. 17:00 til lørdag d. 13. september kl. 17:00. Det skyldes, at der lørdag kl. 10:00-13:00 holdes åbent hus på genbrugspladsen, hvor alle er velkomne. Vi henviser i mellemtiden til genbrugspladserne: Allerød - Nordkranvej 10, 3540 Lynge; Containerhaven - Rundforbivej 174, 2850 Nærum.

15-09-2025: Driftsforstyrrelse i Kokkedal

Grundet nødvendigt ledningsarbejde vil der være lukket for fjernvarmen mandag d. 15. september fra kl. 09:00 til kl. 18:00 til Blåbærhaven, Broengen, Byengen, Drosselvænget, Egedalsvænge, Holmegårdsparken, Holmegårdsvej, Højengen, Mellemengen, Nordengen, Rypevænget, Sneppevænget, Vagtelvænget i Kokkedal. Vi beklager de gener, det medfører.

Med venlig hilsen

Norfors Fjernvarme

15-09-2025: Driftsforstyrrelse i Kokkedal

Grundet nødvendigt ledningsarbejde vil der være lukket for fjernvarmen mandag d. 15. september fra kl. 09:00 til kl. 18:00 til Blåbærhaven, Broengen, Byengen, Drosselvænget, Egedalsvænge, Holmegårdsparken, Holmegårdsvej, Højengen, Mellemengen, Nordengen, Rypevænget, Sneppevænget, Vagtelvænget i Kokkedal. Vi beklager de gener, det medfører.

Med venlig hilsen

Norfors Fjernvarme

Medarbejdere hos Norfors

Job hos Norfors

Er du interesseret i at arbejde hos Norfors? Se vores ledige stillinger og læs om karrieremulighederne hos os. Vi søger engagerede medarbejdere, der vil være med til at gøre en forskel.

Ledige stillinger

Se vores aktuelle ledige stillinger og ansøg om at blive en del af Norfors-teamet. Vi søger dygtige og engagerede medarbejdere til forskellige roller i vores organisation.

Driftsoperatør

11. september 2025

Vil du være med til at sikre, at vores to affaldsenergianlæg kører stabilt og effektivt – og samtidig leverer varme og el til tusindvis af borgere? Vi søger en driftsoperatør som trives i en hverdag med stor variation og ansvar – og som gerne vil indgå et godt kollegialt sammenhold, hvor vi hjælper hinanden både på holdet og på tværs af afdelingerne.

 

Se mere hér.

At arbejde hos Norfors

Læs om, hvordan det er at arbejde hos Norfors. Vi tilbyder et dynamisk arbejdsmiljø, hvor der er fokus på udvikling, samarbejde og bæredygtighed.

Dipanjan Deb_norfors

Dipanjan Deb

Controller

“Her bliver man ikke bare sat til at udføre opgaver. Jeg fik hurtigt efter min ansættelse ansvar og var med til at forme mine arbejdsopgaver og komme med input til arbejdsgange og løsninger.  

Jeg kan godt li’, at en arbejdsdag aldrig er den samme. Der er altid nye udfordringer og projekter, som kræver kreativitet og fleksibilitet. Man lærer hele tiden noget nyt og får brugt sine kompetencer på forskellige måder. 

Desuden samarbejder vi på tværs i organisationen. Jeg har kontakt med mange forskellige mennesker, både internt og eksternt. Det giver et bredt netværk og et godt indblik i de forskellige aspekter af Norfors“.

Christian Axel Kolle Nielsen-Norfors

Christian Axel Kolle Nielsen

Driftsleder

“Jobbet som operatør på Norfors byder på en masse situationer, som både udvikler mig fagligt og giver mig masser af erfaring.

Sammen med en fast makker løser vi dagens udfordringer. Her er mulighed for både diskutere teori og opbygge et godt samarbejde, der gør, at vi hurtigt og effektivt kan komme udfordringerne til livs – ofte i samarbejde med værkets øvrige faggrupper. 

På min arbejdsplads er der rig mulighed for at gå i den retning, man ønsker at blive dygtigere til, netop fordi værket besidder en bred vifte af teknisk udstyr. For mig var det interessen for vedligehold og de fremtidige muligheder for en optimeret drift, der trak i mig.“

Birthe Legind-Norfors

Birthe Legind

Miljøkonsulent/sikkerhedsrådgiver

“Mit speciale er farligt affald. Farligt affald er en lille delmængde af meget andet affald, som vi modtager på genbrugspladserne.

Det er et område, som generelt ikke fylder så meget i folks bevidsthed.  Derfor er jeg rigtig glad for, at mit arbejde giver mange muligheder for at udbrede kendskabet til farligt affald.

Jeg får hele tiden udbygget mine kompetencer, som kan bruges på mange områder, herunder undervisning af genbrugspladsmedarbejdere og ejendomsfunktionærer, indenfor deres arbejde med modtagelse af farligt affald fra husholdninger.”

Nikolaj Dohm Raasø-Norfors

Nikolaj Dohm Raasø

Genbrugspladsmedarbejder

“Jeg synes, det er dejligt at arbejde på genbrugspladserne, fordi man er med til at gøre en forskel med affaldssorteringen, så mere og mere af affaldet kan genbruges. Derudover er det nogle super dejlige kollegaer med masser af erfaring.  

Jeg kan godt lide fleksibiliteten i arbejdstiderne. Weekendarbejdet, som nogle uger også er en del af jobbet, er faktisk hyggeligt – og det giver mulighed for at holde fri i hverdagene.“