Husk uddeling af gratis kompostorme 20. april 2024

19. mar 2024

Du kan aflevere dit haveaffald på genbrugspladsen, men det er bedst at beholde det i haven. På den måde hjælper du klimaet og biodiversiteten. Du sparer transporten frem og tilbage til genbrugspladsen, og i haven skaber du levesteder for insekter og nedbryderorganismer.

Og når vi nu nævner nedbryderorganismer, så vil vi gerne hjælpe med til, at du kan frembringe din egen næringsrige muld hjemme i haven.

Derfor udleverer Norfors en pose med gratis kompostorme lørdag den 20. april 2024 fra kl. 10.00 – 14.00 efter først-til-mølle-princippet på følgende genbrugspladser:

  • Allerød Genbrugsplads, Nordkranvej 10, 3450 Lynge
  • Blokken Genbrugsplads, Blokken 48-60, 3460 Birkerød
  • Vandtårnsvej Genbrugsplads, Vandtårnsvej 2, 2980 Kokkedal

Sammen med kompostormene udleveres en vejledning i brugen. Den kan også hentes her.

Lad dit haveaffald blive i haven, så er du med til at gøre en forskel!

Du kan læse mere om fordelene ved at lade haveaffaldet blive i haven hos Forbrugerrådet Tænk her.