Vil du være med til at udvikle vores Kundeservice, hvor forsyningskunder får information om alt fra genbrug til gravearbejde – og svar på spørgsmål om deres varmeregning?
Brænder du samtidig for at gøre en aktiv forskel i den grønne omstilling og er dén kollega et team bare ikke kan undvære, så har vi måske jobbet til dig.
Flere vil tale med os om deres varmeforsyning og ikke mindst den omstilling, som vi sammen med resten af samfundet har taget fat på. Vi skal sortere, genbruge og genanvende meget mere – og vi skal levere varme til endnu flere kunder. Derfor: Er du god til at tale med mennesker, har du et højt drive, og brænder du for at skabe den gode kundeoplevelse, så er vi godt på vej.
Vi søger en erfaren og dygtig kundeservicemedarbejder, der har lyst til at sætte sig selv i spil og aktivt tage del i den forandringsproces, som vi har taget hul på i Norfors. Du kan godt lide den direkte kontakt til kunder og andre, der søger svar på deres spørgsmål. Du er nysgerrig, og det motiverer dig at gå forrest og at være med til at udvikle opgaverne i Kundeservice.
I din opgaveportefølje finder du blandt andet:
Opgaverne løser du selvstændigt men ofte i samarbejde med dine dygtige kollegaer i Norfors. Vi tilbyder et spændende job, hvor funktionerne omkring vores kundeservice skal udvikles. Vi lægger vægt på, at dine erfaringer og din viden integreres i den kundeservice, som vi bygger op.
Vi har en forventning om, at du har flere års erfaring med kundeservice. Det kan være fra en forsynings- eller energivirksomhed, men det er ikke en betingelse. Hos os får du mulighed for at præge og udvikle vores kundeservicefunktion. Vi lægger derfor vægt på, at du kan dit håndværk.
Som kundeservicemedarbejder hos os lægger vi vægt på følgende kvalifikationer:
Løn efter relevant overenskomst for stillingen, dine kvalifikationer samt din øvrige baggrund. Vi tilbyder bl.a. en god sundhedsforsikring og en attraktiv pensionsordning. Derudover har vi en aktiv personaleforening, der samler medarbejderne omkring virksomhedsbesøg, sommerfester, familie- og fisketure mv.
Er du interesseret i at få yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at henvende dig til kunde- og kommunikationschef Helle Qvistgaard på telefon 2194 7046.
Hvis du er interesseret i stillingen, så send din motiverede ansøgning og sammen med et CV via link til Jobindex nederst på siden. Vi indkalder løbende til samtaler og stillingen vil blive besat, når vi har fundet den rette person.
Vi opfordrer alle uanset alder, kønsidentificering, seksuel orientering, religion og etnicitet til at søge stillingen, fordi vi ved, at et alsidigt og inkluderende miljø er afgørende for at skabe en inspirerende og effektiv arbejdsplads.
Om Norfors: I Norfors stiller vi om. Vi forbereder os til fremtiden. Vi leverer i dag fjernvarme til 60.000 husholdninger og virksomheder. Fjernvarme skal vi levere til flere. Søg jobbet hos os, hvis du gerne vil være med til at få den grønne omstilling til at ske i virkeligheden. Vi glæder os til at møde dig.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.