
OPDATERET: Norfors leverer forsyningssikker fjernvarme, men har i øjeblikket produktionsnedluk. Leverandører bedes køre direkte til vores lagerfacilitet. Informationen her er opdateret med flere baggrundsoplysninger for at undgå tvivl om servicemeddelelsens betydning.
Nedenstående meddelelse er opdateret kl. 18.00 d. 17. december, da den tidligere meddelelse gav anledning til tvivl om, hvem den var rettet til. Meddelelsen er til vores leverandører af erhvervsaffald og er derfor nu opdateret:
Servicemeddelelse til leverandører: Der er i øjeblikket produktionsstop på begge ovne på Usserødværket. Alle siloer er fuldt belagte. Det betyder, at vi midlertidigt har lukket for modtagelse af affald. Vi orienterer igen, så snart der foreligger nyt. Ved behov for aflevering af affald kan der indgås særskilt aftale med De Nova ApS. Kontakt Søren på telefon 40 14 62 28. Der skal tages kontakt for hvert enkelt læs. Husk, at du kan tilmelde dig Norfors’ SMS-service.
Information til kunder og borgere: Ovenstående meddelelse er en servicemeddelelse til vores leverandører. Der er fuld fjernvarmelevering fra vores backupkapacitet.
Baggrund
Vi tilføjer desuden baggrund, som kan besvare eventuelle spørgsmål:
Norfors er et affaldsenergiselskab, som leverer varme og producerer elektricitet baseret på affald. I dag producerer Norfors varme på ca. 70 pct. importaffald, 25 pct. certificeret have-/parkaffald og 5 pct. affald fra erhvervskunder.
Produktionsanlægget er midlertidigt lukket for modtagelse af affald, fordi en del af anlægget er under planlagt revision, og en anden del har et midlertidigt nedluk. Den varme, Norfors leverer under det midlertidige produktionsnedluk, kommer fra backupkapacitet, f.eks. el og gas, ligesom det gør på andre affaldsenergianlæg, når produktionen er ude på grund af eksempelvis revision, nedluk eller driftsstop.
Omdirigering af affald fra erhvervskunder foregår efter en almindelig beredskabsaftale, som Norfors har indgået med en ekstern leverandør. Norfors har ikke tilladelse til at opbevare affald på den grund, hvor produktionsanlægget er placeret.
For at undgå at leverandører kører forgæves til Norfors’ produktionsanlæg, har Norfors lagt en servicemeddelelse på selskabets hjemmeside om, hvor affaldet kan afleveres, indtil produktionen er oppe på fuld tryk igen – herunder med kontaktinfo for at lette de gener, som det kan give for enkelte leverandører.
Når anlægget genoptager driften, vil affaldet igen indgå i produktionsplanen.
Fakta om Norfors
Tidligere meddelelse:
Der er i øjeblikket produktionsstop på begge ovne på Usserødværket.
Alle siloer er fuldt belagte. Det betyder, at vi midlertidigt må lukke for modtagelse af affald.
Vi orienterer igen, så snart der foreligger nyt.
Ved behov for aflevering af affald kan der indgås særskilt aftale med De Nova ApS.
Kontakt Søren på telefon 40 14 62 28. Der skal tages kontakt for hvert enkelt læs.
Husk, at du kan tilmelde dig Norfors’ SMS-service.